Kompetenceudvikling
For Aalborg Portland er kompetenceudvikling mere end kurser og formel uddannelse. At indsamle viden og erfaring er værdifulde udviklingsaktiviteter, der finder sted gennem det daglige arbejde, ved intern jobrotation, gennem deltagelse i projekter og gennem aktiv deltagelse i aktiviteter i og uden for Aalborg Portland.
Vi gennemfører aktiviteter inden for udvikling af kompetencer for at sikre, at virksomheden når sine forretningsmæssige mål. Derfor bliver disse aktiviteter gennemført i en målrettet og fortsat proces på alle niveauer i virksomheden - såvel organisatorisk som individuelt.
Ethvert initiativ til udvikling af kompetencer bygger således på kommercielle forudsætninger og bliver koordineret i overenstemmelse med disse.
Ansvaret ligger hos ledelsen såvel som hos den enkelte medarbejder. Det er et fælles ansvar at den nødvendige professionelle og individuelle udvikling finder sted, så medarbejdernes kompetencer udvikles og holdes ajour med virksomhedens behov. Dette sikrer også at medarbejdernes 'markedsværdi', både i og inden for Aalborg Portland-gruppen.
Kompetenceudviklingen er baseret på en individuel profil af relevante personlige og professionelle kompetencer. Denne profil ligger til grund for udvælgelsen af de relevante udviklingsbehov.
Aalborg Portland skaber en god ramme for kompetenceudvikling gennem kurser, seminarer, jobtræning, workshops (interne and eksterne) m.v. det er således særdeles vigtigt, at den nye viden og uddannelse anvendes i praksis og forbliver et naturligt element i medarbejderes daglige arbejde.
Lederudvikling
En væsentlig forudsætning for et resultatorienteret og stimulerende arbejdsklima er kompetente ledere.
Ledelse udføres primært med henblik på at skabe resultater gennem kompetence og engagerede medarbejdere.
Derfor har vi specielt fokus på ledere og på kompetenceudvikling for den enkelte leder gennem evalueringer, der løbende danner grundlag for den personlige udviklingsplan for den enkelte leder.
Vores ledere skal have fokus på vejledning og de skal være konsekvente holdledere, der viser respekt for andres mening, uddelegerer ansvar, opgaver og beføjelser - og som sikrer deling af viden og information.
Talentudvikling
Aalborg Portland har fokus på at tiltrække, udvikling og fastholde talentfulde medarbejdere. Den fremtidige udvikling af virksomheden forstærker vigtigheden af HR-området mere end nogensinde.
Derfor tilbyder vi vores talenter særlige muligheder for udvikling. Vi supplerer den løbende udvikling af kompetencer med specielle hensyn til individuelle potentialer og resultater. På den måde sikrer vi, at talenterne udvikler sig til fordel for medarbejderne såvel som for Aalborg Portland.
Et talent er karaktiseriseret ved:
- ambition og personligt drive med henblik på at forøge karrieremulighederne - professionelt og/eller ledelsesmæssigt
- et højt niveau af professionelle kompetencer gennem hvilke der kan opnås resultater ud over det sædvanlige set i forhold til sammenlignelige kolleger
- en personlig indstilling og adfærd, der er i overensstemmelse med vores kerneværdier: Samarbejde, Ansvarlighed og Kompetence.
Evnen til at udvikles kommer indefra! Aalborg Portland har en proces, der udvikler talenter - der ønsker det og har evnerne til det - med henblik på at understøtte deres udvikling i jobbet og i karrieren som sådan.
Medarbejdersamtaler
En gang årligt inviterer vi alle medarbejdere til en samtale med deres nærmeste foresatte. Ved den lejlighed drøfter man disse emner:
- En generel diskussion om tilfredsheden med jobbet, samarbejde og forslag til forbedringer
- Evaluering af den personlige, professionelle og ledelsesmæssige profil
- Evaluering af medarbejderens indsats gennem det seneste år
- Indsamling af job- og karriereønsker
- Behov for en efterfølgerplan.
Under medarbejdersamtalerne indsamler vi information, der tjener som input i forbindelse med den efterfølgende uddannelsesplan og planen for job- og karriereudvikling såvel som for en eventuel efterfølgerplan.
Vi har skabt et brugervenligt webbaseret værktøj, der understøtter såvel forberedelse og implementering som dokumentation og opfølgning i forbindelse med medarbejdersamtalerne.