|
|
For alle virksomhederne og forretningsenhederne i Aalborg Portland-gruppen gælder, at vi vil tiltrække medarbejdere, der med deres personlighed og samlede kompetencer kan bidrage til at nå de forretningsmæssige mål på kort og lang sigt.
Vi ønsker at afspejle arbejdsmarkederne i de lande, vi opererer i, og i de brancher, vi repræsenterer. Ledige stillinger besættes altid med den bedst kvalificerede ansøger uanset køn, alder og etnicitet. Allerede ansatte har dog fortrinsret, hvis de har samme kvalifikationer, som eksterne ansøgere.
Vi betragter uopfordrede ansøgninger som en tilkendegivelse af positiv interesse, og de behandles på lige fod med andre ansøgninger.
Vi ønsker at være i løbende dialog med uddannelsesinstitutioner og arbejder aktivt på en god kontakt til disse og til deres studerende. Vi er derfor åbne for praktikforløb, og vi ansætter elever og lærlinge i det omfang, vi kan tilbyde uddannelsesrelevant beskæftigelse.
|
|