Rekrutteringsproces

 
 
      

 
Vores ambition er, at det skal være enkelt, effektivt og diskret at søge job hos os.

Uanset hvilken af forretningsenhederne du søger job i, vil din ansøgning blive behandlet i den centrale HR-afdeling i Aalborg Portland. Læs mere om de enkelte forretningsenheder på www.unicon.dk, www.unicon.no, www.aalborgportland.dk og www.aalborgwhite.com 

Rekrutteringsprocessen skal danne rammen for en gensidig afklaring af, hvorvidt der er det rette match mellem dine kompetencer, forventninger mv. og stillingens krav og rammer, virksomhedens kultur og lignende forhold. Til glæde for såvel dig og din karriere som for os som virksomhed.

Ved opslåede stillinger

  • Når vi har modtaget din ansøgning, sender vi en bekræftelse med post eller e-mail
  • Ved ansøgningsfristens udløb behandles de indkomne ansøgninger af en HR-konsulent og en leder fra den rekvirerende afdeling
  • Hvis dine faglige og personlige kompetencer matcher jobprofilen, indkalder vi dig til en samtale.

Alt efter typen af job vil en indledende samtale vare en times tid, hvor vi kigger nærmere på dig som person, dit karriereforløb samt dine ønsker og forventninger til jobbet.

Ved ansættelse af funktionærer vil ansøgere, der fortsat er kandidat til jobbet, blive indkaldt til en samtale nummer to. Du udfylder en eller flere test, som du får en tilbagemelding på i den efterfølgende samtale.

De testværktøjer, vi anvender, er alle anerkendte og udviklet specifikt til at vise, hvorvidt en persons adfærd, præferencer og kompetencer passer ind i en given arbejdssammenhæng. Værktøjerne anvendes kun af HR-medarbejdere, der er uddannede i og autoriserede til at benytte de enkelte testværktøjer.

Ved tungere specialiststillinger og enkelte lederstillinger kan yderligere samtaler komme på tale inden eventuel kontraktindgåelse.

Ved uopfordrede ansøgninger

  • Vi læser ansøgningen igennem
  • Hvis din profil matcher en jobtype, som findes i en af Aalborg Portlands forretningsenheder, sender vi din ansøgning videre til relevante forretningsenheder til orientering
  • Hvis din profil matcher, gemmes din ansøgning i vores emnebank i seks måneder. Hvis du herefter fortsat er interesseret, er du naturligvis velkommen til at sende os en ny ansøgning.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

   
 
 
 
Aalborg Portland A/S :: Rørdalsvej 44 :: P.O. Box 165 :: 9100 Aalborg :: Denmark :: T: +45 9816 7777 :: webmaster@aalborgportland.com
 
sitelist.html